Confiteret andelår i AIRFRYER vs. GRYDE

Описание к видео Confiteret andelår i AIRFRYER vs. GRYDE

Confiterede andelår i airfryer vs. gryde 🦆🧈👨🏻‍🍳

I min verden er det bedste, man kan få fra en and, dens lår, som er fyldt med kød, collagen og smag. Derfor har jeg lavet en video, hvor jeg viser, hvordan du confiterer andelår hjemme i dit eget køkken. Confitering er den tilberedningsmetode, hvor man tilbereder collagenholdigt kød i fedt ved svag varme over lang tid. I den lange YouTube-video har jeg forklaret alt det, som du skal vide for at kunne confitere det lækreste andelår hjemme i dit eget køkken, uanset om du bruger airfryer eller en gryde. Du får det perfekte resultat med vejledning og den viden, du får af mig i videoen.
   • Confiteret andelår i AIRFRYER vs. GRYDE  

Det skal du bruge:
- 4 andelår
- 6 tsk salt
- 6-12 fed knust hvidløg
- 1 kilo andefedt (eller nok til at dække andelårene)
- Friske krydderurter efter eget humør
- 4 tsk friskkværnet sort peber

Sådan gør du:

1. Optø dine andelår i køleskabet og pak dem ud.
2. Kom dem i en stor gryde eller skål og massér dem sammen med de friske krydderurter, sort peber og knust hvidløg.
3. Lad andelårene trække salten igennem i minimum 12 timer på køl.
4. Tag andelårene og kom dem i en gryde eller en kogekurv i en airfryer sammen med hvidløgene og de friske krydderurter.
5. Kom andefedt eller andet fedtstof i beholderen eller gryden og tilbered den ved mellem 110 - 120 grader i 3 timer.
6. Når tiden er gået, lader du dine andelår blive i fedtet, indtil det er nedkølet til stuetemperatur.
7. Tag andelårene op af fedtstoffet og kom dem på køl.
8. De confiterede andelår kan holde sig på køl i op til 2 uger med den rigtige håndtering og køkkenhygiejne.
9. Når du skal nyde dem, kan du enten stege dem i en ovn, pande eller i en airfryer, indtil de er gyldne.

Velbekomme!



Join this channel to get access to perks:
   / @umutsakarya5878  

Kære ven, velkommen til min YouTube!

Jeg har en drøm om at lære dig at lave mad, give dig et stort råvarekendskab, og opruste dig med masser af viden om tilberedningsteknikker, madkultur- og historie.

Sammen skal vi aflive myter, mystik og skræmmehistorier om madlavning - og i stedet gå i køkkenet med selvtillid, viden og nysgerrighed. At lave mad er som at lære et nyt sprog: praktiserer du det ikke, kan du aldrig blive bedre til det. Og tro mig - ingen er født som dygtig kok.

Vi skal lave retter fra hele verden og vi skal udfordre både smagsløg og hjerne!

Mine sociale medier & kontaktinformationer:
https://linktr.ee/umutsakarya

Комментарии

Информация по комментариям в разработке